Aktiviteter

På Højbo Ranch er der mulighed for at melde sig til arrangementer med kvægtræning, roping og trail (også kaldet trec, agility).
Arrangementerne bliver løbende slået op på Højbo Ranchs facebookside. Det kan være arrangementer på et par timer, halve dage, hele dage eller weekender eller foredrag og undervisning.
Hvis du ønsker at leje vores faciliteter til at arrangement med eller uden vores hjælp, er dette også en mulighed.
Vi brænder for westernridningen. Her er en beskrivelse af nogle af westerndisciplinerne :

• Barrel Race
Barrel Race er en disciplin, der afgøres på tid. Deltagerne skal på skift ride hesten i et særligt mønster mellem tre tønder. Og det skal gå stærkt, men ingen tønder må vælte undervejs.

• Horse Trail og Ranch Trail
Horse Trail er en forhindringsbane, som tager udgangspunkt i en cowboys arbejdsopgaver i sit rancharbejde. På banen hos Højbo Ranch kan rytter og hest træne mange discipliner. For eksempel kan de øve sig i at bakke, at åbne og lukke en låge, at gå over en bro eller at trække noget efter hesten. Kun fantasien sætter grænser.

• Cutting
Ved disciplinen Cutting skal rytteren sorterer en kalv ud fra resten af flokken. Herefter er opgaven, at forhindre kalven i at komme tilbage til flokken.
Det er rytteren og hesten som cutter koen af for at nå tilbage til flokken. Det handler om at holde koen i aktion -til side, til side, længst tid.
Det står 2 herdholdere i bagerste hjørner og 2 turnbacks i de 2 modsatte hjørner.

• Mounted shooting
Mounted shooting er en skyde konkurrence, der foregår fra hesteryg. Deltagerne konkurrere både på, hvor tid og på hvor mange balloner de kan ramme.

• Pole Bending
I Pole Bending er udfordringen at få hesten til først at ride fuld fart forbi seks pinde, der står på en lige række. Bagefter skal heste ride slalom frem og tilbage mellem de pinde, for til sidst at ride tilbage over målstregen i al hast. Konkurrencen afgøres på tid, men ingen pinde må væltes undervejs.

• Dummy Roping og Dummy Stopping
I Dummy Roping og Dummy Stopping trækkes en attrapkalv på en slæde efter en ATV. Rytteren rider bagved og prøver at indfange attrappen med sin lasso. Ved dummy roping skal rytteren kaste en lasso omkring halsen på en dummykalv. Ved dummy stopping skal rytteren bruge lassoen til at trække dummykalven af den slæde, som den er sat op på ved konkurrencens begyndelse. Rytteren har to forsøg til at fange dummyen, efter den er sat i gang.

• Team Sorting
I Team Sorting konkurrerer flere hold på hver to ryttere, om at føre nummererede kalve fra flokken op i pennen i en bestemt rækkefølge. (feks 1-9) Det hold, der hurtigst har ført kalvene ind i pennen i den korrekte rækkefølge har vundet. (der står 2 penne og danner et 8 tal) Kalvene skal sorteres fra den ene pen, til den anden) –
Rytter 1 sortere efter numrene, som sidder på kvæget.
Rytter 2 holder “i hullet,” mellem de 2 penne, og fungere som “låge”.

• Team Penning og Cattle Penning
Ved team penning skal tre ryttere i samarbejde adskille tre kalve med samme nummer eller farve fra en flok. Efterfølgende skal de forhindre, at kalvene finder tilbage til flokken. Cattle Penning minder i store træk om Team Penning, dog med den undtagelse, at det her er en enkelt rytter, der skal penne en kalv.
De 3 kalve skal så følges op i den modsatte ende og ind i en pen. Når holdet beslutter sig for at afslutte, rider de 3 ryttere over startlinien og en rytter rider ind i pennen med og lyfter hånden. Det betyder STOP TIDEN.

Som det beskrives, er mange af disciplinerne på tid. Det kan også være meget praktisk at have en tidsramme, men vi vil godt lægge fokus på, hvordan opgaverne/arbejdet udføres – hvordan hesten håndteres, hvor godt samarbejdet er. I et godt stykke rancharbejde, bliver kvæget ikke stresset på tid, men håndteret rigtigt og roligt, ligeledes hesten.

Vi har arrangeret nogle stævner, hvor netop dette er i fokus igennem disciplinerne og hvor man bedømmes herefter.
Ranch Team Challenge – man rider igennem alle disciplinerne som et team på 3 og hjælper hinanden ifht rytternes styrker.
Ranch Solo Challenge – rytteren rider alene igennem disciplinerne.
Begge stævner har en facebookside og her vil træningdage og stævner blive slået op.